Tilbage til hverdagen.

....og hvordan kan jeg mærke det? Jo jeg kan ikke sove. Har ellers snorksovet i min ferie på Fanø.
Det var som jeg tit har drømt om, at være på en øde ø. Ingenting at skulle forholde sig til, andet end at finde på hvad jeg skulle spise. Det blev til færdige salatblandinger og diverse fisk og rejer, for det meste.
Jeg har fået læst 2 bøger, set en masse dvd'er, løst kryds og tværs, vandret og sovet.

Der har ikke været så mange tanker, ingen lyse idéer. Men min mavefornemmelse siger at jeg bare skal klø på studiet og nyde den luksus at kunne være en 43-årig studerende. Jeg føler mig som en priviligeret dansker med de muligheder vi har herhjemme.
Og så skal jeg øve mig i hverdagen. Altså at leve i hverdagen uden at stresse for meget. Jeg kan se at min mand gør mere af det jeg altid har ønsket han skulle bidrage med herhjemme. Jeg kan se at jeg ved at træde et skridt tilbage, giver ham plads til at deltage i vores hverdag med helt basale praktiske ting. Jeg bliver helt overrasket over hvad han kan og gider. Det er nok en typisk kvindeting at man vil gøre det hele selv og dermed skubber manden ud, for derefter at blive frustreret og stresset over at skulle gøre det hele selv. Dagens anbefaling må være: Giv plads og anerkend.