Igår fik jeg endeligt samlet mod til at ringe til min søster K. Hun blev, som ventet, utrolig skuffet over at jeg er stoppet på studiet.
Resten af dagen var jeg noget slukøret. Selvom jeg synes det er det rigtige valg jeg har truffet så kan jeg da stadig komme i tvivl. Fulgte jeg min mavefornemmelse eller er jeg bare for slap?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar