søndag den 22. september 2013

Optur.

Det har været sådan nogle gode dage. Lige nu er jeg dog en anelse knotten fordi junior ikke er faldet i søvn endnu og klokken er 21.45.
Jeg har brug for ro her om aftenen og bliver mere og mere irriteret for hvergang han lige skal det ene og det andet. Det har ikke nogen effekt at skælde ud. Jeg vil nå længere med tålmodighed men nogen gange er det altså svært.
Dybe vejrtrækninger.
Jeg har været helt høj over livet her på det sidste. To dage i klinisk undervisning var bare så spændende, jeg fik virkeligt suget til mig.
Det er også blevet til flere gåture. Både torsdag og lørdag gik jeg 9 kilometer! Lørdag havde jeg endda selskab af to dejlige kvinder fra nabolaget. Det var bare så hyggeligt og jeg kan glæde mig over at jeg har været til inspiration.
Jeg øver mig i at få sovet nok og gå i ordenlig tid i seng. Det har haft en lidt uventet effekt på min søde tand. Den er væk! Min fredagsslik bestod af 1 lakridspibe, lidt nødder og et lille stykke mørk chokolade. Sidste weekend oplevede jeg endda at smide det meste af en milkshake væk fordi det bare ikke lige var noget. Meget usædvanligt!
Men jeg vil også sige at jeg går meget op i kvaliteten af det vi spiser. Jeg laver mad af rene råvarer, helst økologiske. Kød køber jeg i en økologisk gårdbutik og det er simpelthen så lækkert. Og så har jeg de sidste mange søndage haft store bagedag. Det håber jeg at jeg kan forsætte med selvom mit studie bliver hårdere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar